Velkommen til min film-blog! I dag vil jeg tage jer med tilbage til 2007, hvor jeg filmede et af mine mest nervepirrende projekter overhovedet: Engines Motorshow i Randers og Assentoft.
Når man filmer action og stuntshows, kan man ikke altid bare stå gemt trygt bag et højt hegn (0:10). Man skal tæt på for at fange farten, lugten af brændt gummi og det vilde adrenalinsus (14:22).
En BMW én meter fra mig
For at kunne bevæge mig rundt og fange de bedste vinkler, brugte jeg et 3-hjulet el-køretøj som min mobile kameravogn.for kunde ikke gå den gang på gund af muskelsvind. men Selvom jeg vidste, at holdet bag Engines Motorshow bestod af professionelle topfolk – som chefstuntmanden Zasha Bosley og Mario Cortez – så pumper hjertet alligevel hurtigt, når man filmer (0:25).
Fik navnet filmmanden af dem øv de ikke lige kunde have lært mig ar køre på to hjul i min bil men nej. men ikke mane kunde køre bl som klaus emilius dem i de to film de kan det med biler… vis werdens beste til det.
De lavede de vildeste 360-graders vendinger og kørte på to hjul i bilerne (12:57). På et tidspunkt under showet kom en tung BMW susende og vendte præcis én meter fra mig og mit el-køretøj!
10 legendariske DVD’er
Jeg filmede det hele i fri hånd. Det krævede ekstremt faste hænder ikke at ryste, når bilerne skred ud lige foran linsen (12:57). Det hele endte ud i 10 actionmættede DVD-film, som jeg klippede og leverede direkte til stuntholdet efterfølgende.
Det var en tid med masser af fart, vilde monstertrucks og total destruktion – og jeg elskede hvert sekund som filmmand! (30:38)
Har du set min video fra showet? Du kan se klippet, hvor bilerne ræser forbi, lige her på min kanal!
Velkommen til mit personlige frirum! Jeg hedder Klaus Emilius. Jeg elsker rock’n’roll, action og tunge maskiner – men jeg har også et bankende hjerte for livets små, stille øjeblikke.
Herunder kan du se min video fra det vilde Bossle Hell Drivers Monster Truck Show, hvor jeg fangede de vildeste stunts og motorbrøl på tætteste hold:
Når motorerne slukkes, og hverdagen finder sin ro, husker jeg på de vigtige ting i livet. Dette digt har jeg skrevet som en påmindelse om at være til stede i nuet:
Morgengryet kommer, lyset bryder nattens mur, en ny og frisk natur.Dagen åbner sig med håb, og glædenfødes– ikke som et morgenløb.Livet har en stor gave, når vi blot er nærværende og lige her.
Glæden bor i hverdagens stunder, i de helt små, stille undere. En kop kaffe kan ikke købes her, men husk et smil, der gør dagen lidt kortere…
