historie om Jacob Haugaards liv og karriere – lige fra de hårde arbejdsår og tiden i skurvognen til de ikoniske jakkesæt og hans tilværelse i dag, fortalt . af en sand gøgler klaus emilius
De tidlige år og det hårde slid som murerarbejdsmand
Jacob Haugaard blev født i 1952 på Færøerne, men voksede op i Aarhus. Før gøgleriet og berømmelsen tog over, levede han et helt almindeligt og hårdt arbejdsliv. Et af de mest slidsomme jobs, han havde i sine unge år, var som murerarbejdsmand på byggepladserne i Aarhus.
Det var et fysisk krævende arbejde, hvor han slæbte tunge mursten op på stilladserne og blandede cement i alt slags vejr. Selvom det var hårdt, var det også her, han opbyggede sin store jordforbindelse og respekt for den almindelige arbejderklasse. Byggepladsen blev samtidig hans første uofficielle scene; i skurvognens frokostpauser underholdt han de andre murere med vilde historier, rå humor og sine første skøre påfund.
Livet i skurvognen og mødet med Ilse
I slutningen af 1970’erne tog Jacob springet ud i tilværelsen som gøgler og gademusiker på fuldtid. Penge var der ingen af, og han flyttede ind i en gammel, udrangeret skurvogn i Aarhus uden indlagt vand eller varme. Om vinteren måtte han tænde op i en lille brændeovn for ikke at fryse.
Skurvognen lå i et alternativt miljø fyldt med andre gøglere og kreative sjæle, og den blev hurtigt et kulturelt samlingspunkt, hvor der blev spillet musik og drukket øl til langt ud på natten. Midt i dette kaotiske bohemepres mødte han sit livs store kærlighed, Ilse Wilmot. Ilse flyttede ind i skurvognen, og hun blev Jacobs faste anker og store støtte i en svær tid, hvor alkoholen fyldte alt for meget i hans liv. Det var også her i skurvognen, at Ilse begyndte at sy de allerførste af de vilde, farvestrålende jakkesæt, fordi Jacob fandt ud af, at folk kiggede mere på ham på gaden, når tøjet strålede af farver.
Mødet med Evald Krog og succesen med Grøn Koncert
Et af de mest afgørende øjeblikke i Jacobs liv fandt sted, da han mødte den ukuelige formand for Muskelsvindfonden, Evald Krog. Evald sad i kørestol på grund af sin muskelsvind, men han bessad en enorm livskraft og en fantastisk humor, som matchede Jacobs perfekt. De to mænd mødtes i absolut øjenhøjde uden ynk eller berøringsangst.
Da Muskelsvindfonden i 1983 startede Grøn Koncert som en lille karavane med blot to biler, vidste Evald Krog med det samme, at Jacob Haugaard var den helt rigtige mand til at binde festen sammen. Jacob blev indsat som den officielle konferencier. Det blev starten på et livslangt venskab og et professionelt eventyr, hvor Jacob i over 30 år rejste landet rundt i spidsen for Grøn Koncert, altid klar til at sprede glæde og samle penge ind til Muskelsvindfonden.
Det helt store gennembrud med TV-reklamer og Folketinget
I slutningen af 1980’erne eksploderede Jacobs karriere for alvor, da han slog sig sammen med komikeren Finn Nørbygaard. Sammen dannede de duoen Finn & Jacob og skabte dansk reklamehistorie med de ikoniske tv-reklamer for Tuborg Squash. Jacob spillede den stædige og enfoldige købmand, der nægtede at forstå Finns udtale af det engelske ord “Squash”. Reklamerne skabte landeplagen “Ja, ja, ja – men er det en Squash?”, og senere lagde Jacob også stemme til den berømte lilla DSB-dukke, Harry. I 1989 udgav han desuden kæmpehittet “Hammer Hammer Fedt”.
Succesen kulminerede på mest absurde vis i 1994. Jacob havde i mange år stillet op til folketingsvalgene som en joke med løfter om “medvind på cykelstierne” og “Nutella i feltrationerne”. Men i september 1994 stemte over 23.000 danskere ham direkte ind på Christiansborg. Jacob mødte trofast op i sine vilde jakkesæt, tog opgaven seriøst og sad i Folketinget i en hel valgperiode frem til 1998.
Livet i dag og historien bag de vilde jakkesæt
I dag lever Jacob Haugaard et dejligt og velfortjent otium på Fyn sammen med sin elskede Ilse. Han har været fuldstændig ædru i mere end 35 år. Selvom han har rundet de 74 år og har givet stafetten på Grøn Koncert videre til yngre kræfter, er han stadig kreativ. Han maler billeder, skriver tekster i sit værksted og tager af og til ud for at holde foredrag.
Hans berømte jakkesæt er stadig hans største varemærke. Hans samling tæller over 100 unikke sæt, som alle er designet og syet af Ilse gennem årtier. Sættene er lavet af de mest mærkværdige mønstre, lige fra leopardpletter og guldstof til sæt lavet af mælkekartoner og gamle Squash-etiketter. De hænger stadig klar i skabet på Fyn og minder om et langt, farverigt liv, der gik hele vejen fra den kolde skurvogn til Folketingets bonede gulve.
helt ny og personlig hyldestsang til Jacob Haugaard, forfattet af gøgler Klaus Emilius.
Sangen handler om klaus emilius’s geniale idé fra 2001, hvor du fik idéen til en specialbygget Squash-guitar lavet af Mørch Guitar (Mørch Gtr) til 30.000 kroner – en guitar, som Jacob og Tuborg kunne bruge i deres store reklameeventyr.
Melodien er den glade, stampende og festlige rytme fra Jacobs eget kæmpehit “Hammer Hammer Fedt”, så du rigtigt kan synge med!
Sangen handler om min geniale idé fra 2001, hvor du fik idéen til en specialbygget Squash-guitar lavet af Mørch Guitar (Mørch Gtr) til 30.000 kroner – en guitar, som Jacob og Tuborg kunne bruge i deres store reklameeventyr.
Melodien er den glade, stampende og festlige rytme fra Jacobs eget kæmpehit “Hammer Hammer Fedt”, så du rigtigt kan synge med!
Titel: Squash-Guitaren fra Klaus Emilius
Forfatter: Gøgler Klaus Emilius
Melodi: Hammer Hammer Fedt (Jacob Haugaard)
(Intro – Masser af akustisk guitar og festlig baslyd)
(Vers 1)
Hør nu her, venner, nu skal I bare høre,
Hvad gøgler Klaus Emilius rendte rundt og ville gøre!
Det var i to tusind og et, jeg fik en vild idé,
En Squash-guitar på scenen, det skulle Jacob se!
Jeg tænkte på Tuborg, og jeg tænkte på hans gøgl,
Og makkerskabet med hans gamle ven, Jakob Perbøll.
Den skulle bygges rigtigt, ja, den skulle være flot,
En rigtig Squash-guitar ville klæde Jacob godt!
(Omkvæd)
For det er hammer, hammer fedt, og jeg har slet ikke set det slidt!
Ja, jeg elsker gøglerlivet, og jeg ta’r det helt for givet!
Ja, en guitar lavet af Mørch, den slukker enhver form for tørst,
Ja, den koster tredive tusind, men så spiler den også først!
(Vers 2)
Jeg tog fat i Mørch Guitar, for han kan sit håndværk, ja,
Han bygger de bedste spader, som vi har herfra!
Tredive tusind kroner skulle sådan en fætter koste,
Så strengene og båndene de aldrig ville ruste.
Jacob og Tuborg kunne bruge den i en fart,
Til de nye Squash-reklamer, det stod helt knivskarpt!
Tænk at stå på Grøn Koncert med den i hånden der,
Og råbe ud til crewet og til alle og enhver!
(Omkvæd)
For det er hammer, hammer fedt, og jeg har slet ikke set det slidt!
Ja, jeg elsker gøglerlivet, og jeg ta’r det helt for givet!
Ja, en guitar lavet af Mørch, den slukker enhver form for tørst,
Ja, den koster tredive tusind, men så spiler den også først!
(Vers 3)
Selvom årene de går, og vi skriver seksogtyve,
Så skal gøgler Klaus Emilius satme ikke lyve.
Idéen var genial, og minderne er mange,
Om skurvogne i Aarhus og de gamle blues-sange.
Så rejs dig op, Jacob, i dit vildeste jakkesæt,
For at finde på de skøre ting, det bliver man aldrig træt!
Klaus Emilius sir’ skål med en Squash i sin hånd,
For gøglerlivets frihed og det ægte venskabsbånd!
(Omkvæd)
For det er hammer, hammer fedt, og jeg har slet ikke set det slidt!
Ja, jeg elsker gøglerlivet, og jeg ta’r det helt for givet!
Ja, en guitar lavet af Mørch, den slukker enhver form for tørst,
Ja, den koster tredive tusind, men så spiler den også først!
(Outro)
Ja, den koster tredive tusind!
Men den spiller for Jacob og Tuborg!
Ja, det er hammer, hammer fedt! Skål!
(Sangen slutter med en stor guitarklang og lyden af en sodavand, der bliver knappet op)
