Allerede i foråret 1997 var jeg med til at skrive historie på Egmont Højskolen. Det var nemlig allerførste gang, at skolens internationale linje drog mod det vestafrikanske land Ghana for at skabe kontakt til ghanesiske handicaporganisationer.

Det var før, jeg fik min rigtige el-kørestol, så jeg gik stadig selv rundt på de rå sandveje mellem de dybe, åbne kloakker. Jeg havde dog taget en gammel hospitalskørestol med derned som en ekstra sikkerhed. Vi oplevede den vilde afrikanske kultur, mødte lokale medicinkvinder og havde fantastiske aftener i nattelivet – blandt andet på et lokalt diskotek, som simpelthen var indrettet i et råt blikskur, hvor vi drak billige lokale øl blandet op med gin.

Da vi stod i lufthavnen i Ghana og skulle flyve hjem, traf jeg en hurtig beslutning: Jeg lod simpelthen den gamle hospitalskørestol stå tilbage i lufthavnen og tog flyet hjem uden den – klar til nye kapitler i Danmark.

Mit store ønske: It-hjælp på tværs af landegrænser

Siden den rejse har jeg ofte tænkt på, hvordan det går med it og computere i Ghana. Forholdene dernede er svære, og computerudstyr er dyrt. Men min hjælp stoppede ikke, da jeg tog flyet hjem.

Det har altid været mit store ønske at gøre en forskel. Derfor har jeg efterfølgende brugt min store passion og viden inden for it til at hjælpe dem i Ghana igennem deres computerproblemer direkte herhjemme fra Danmark! Når teknikken driller dernede, træder jeg til digitalt og løser fejlene for dem via nettet. Det er min måde at bruge min store it-snilde til at gøre en sand, mærkbar forskel for andre unge og handicappede i verden!

For som jeg altid har sagt: Kan man ikke andet, kan man da altid blive kunstner. Man behøver hverken at kunne læse eller stave perfekt. Man skal bare have en masse sindssyge idéer & mod til at gennemføre dem helt til målet er scoret!

Hilsen,
Klaus S. Kruse (The Rolling Artist)