I omkring 5 til 10 år drev jeg mit eget værksted for cykler og Puch-knallerter. Da min muskelkraft allerede dengang var nedsat, og jeg ikke kunne løfte noget selv, måtte jeg tænke kreativt. I 90’erne opfandt og byggede jeg derfor min egen lift – et unikt hjælpemiddel, så jeg helt alene kunne løfte en Puch Maxi op, selvom sådan en maskine vejer omkring 45 kg. Det var min helt egen opskrift, og den dag i dag nyder jeg godt af alt det, jeg lærte dengang. Jeg kan nemlig præcis de samme ting i hovedet nu.

Et af mine helt store projekter var min Puch Monza Grand Prix SL med 3 gear fra 1979, som jeg kørte på i 1992 og 1993. Originalt var den sølvfarvet, men jeg byggede den om og lakerede den i blå og guld. Da originale Puch-tankmærkater ikke var til at skaffe i de år, lavede jeg dem bare selv. Jeg solgte den dengang for 2.400 kroner, fordi jeg var gået i gang med et nyt, stort projekt: At ombygge en bil til mig selv. I alt nåede jeg at istandsætte og sælge 13 Puch-knallerter i 90’erne, og de forlod alle værkstedet i totalt istandsat stand – fuldstændig som nye.

Jeg kunne gå helt frem til 1999, hvor jeg endte i kørestol. Men den store erfaring fra værkstedet har fulgt mig lige siden. Den tekniske snilde gjorde mig blandt andet i stand til selv at ombygge og lave ting på min egen kørestol i 2020.

I dag er jeg fuldstændig ligeglad med, om jeg kan gå eller e

j. Øv, jeg kan ikke køre på en Puch mere, men jeg kan dæleme stadig finde ud af at skrue i dem, for jeg elsker at have noget at bygge på! Jeg er absolut ikke ked af, at jeg har muskelsvind. Det er bare et vilkår, som jeg har lært at leve med, lige siden jeg fik diagnosen. Til gengæld har det gjort mig klog, og jeg ved en masse ting, som almindelige mennesker ikke har en jordisk chance for at forstå. Du kan reelt ikke lære mig noget som helst nyt – det har jeg vidst i over 20 år