lidt om hjælpemidler. kørestole og med tiden behov for specialtilpasning m.m.

Hvorfor skal det ikke lette den daglige tilværelse? Mere? Hvorfor står der i loven det skal. Hvorfor er landes kommuner imod det.

Hvad hjælper det at ikke må få en stol tilpasset.?

Ikke normalt at folk med muskelsvind får nej til at få kørestolen tilpasset. Efter loven. Dette er noget som evald k. Er imod den måde de er over for folk som ikke kan gå.

De skal kunde få en som passer til dem så de kan leve et godt og langt liv kørestolen er jo deres ben når man har muskelsvind.

Dig som læser ville du godt undvære to ben. At gå på? Rasten af dit liv?

Hjælpe alle der har muskelsvind der for ligger det ud på bloggen. Men alle skal have rat til en godt liv selv om de så også har en kørestol. Men rådgiver og hjælper også folk med at få deres hjælpemidler. Vis de ikke selv kan finde ud af det.

Hjælpemidler efter § 112 i serviceloven og  forbrugsgoder. Efter § 113 er i bunden af siden

1. Kommunalbestyrelsen skal yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk funktionsevne, når hjælpemidlet
   1. 1) i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne muskelsvind
   2. 2) i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet eller hjemmefra.
   3. 3) er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv.

1.      Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at et hjælpemiddel skal leveres af bestemte leverandører. I forbindelse med kommunalbestyrelsens indgåelse af leverandøraftaler inddrages repræsentanter for brugerne ved udarbejdelse af kravspecifikationerne.

2.      Stk. 3.

Ansøgeren kan vælge leverandør af hjælpemidler, jf. Dog stk. 4. Hvis kommunalbestyrelsen har indgået en leverandøraftale og ansøgeren ønsker at benytte en anden leverandør end den, som kommunalbestyrelsen har indgået leverandøraftale med, indkøber ansøgeren selv hjælpemidlet og får udgifterne hertil refunderet, dog højst med et beløb svarende til den pris, kommunen kunne have erhvervet hjælpemidlet til hos sin leverandør. Har kommunalbestyrelsen ikke indgået leverandøraftale, kan ansøgeren vælge leverandør, og støtten ydes efter regning, dog højst med et beløb svarende til prisen på det bedst egnede og billigste hjælpemiddel.

3.      Stk. 4.

Ansøgerens ret til at vælge leverandør af hjælpemidler efter stk. 3 gælder ikke, hvis kommunalbestyrelsen kan stille et hjælpemiddel til rådighed, som er fuldstændig identisk med det hjælpemiddel, som ansøgeren ønsker at anskaffe fra en anden leverandør.

4.      Stk. 5.

Børne- og socialministeren kan i en bekendtgørelse fastsætte regler om

1. 1) afgrænsningen af de hjælpemidler, hvortil der kan ydes støtte, og adgangen til genanskaffelse,
2. 2) i hvilket omfang modtageren selv betaler en del af udgiften til anskaffelse, reparation og drift af et hjælpemiddel,
3. 3) hvornår støtte til et hjælpemiddel kan ydes som udlån eller udleveres som naturalydelse,

Ville se der bliver samme sagstider i alle kommuner med kørestole §112 der samme sags tid. 

Forbrugsgoder. Efter § 113

1.      § 113 forbrugsgoder. Efter § 113

Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til køb af forbrugsgoder, når betingelserne i § 112, stk. 1, er opfyldt. Der kan dog ikke ydes hjælp til forbrugsgoder, der normalt indgår i sædvanligt indbo.

2.      Stk. 2.

Der kan kun ydes hjælp, når udgiften er over 500 kr.

3.      Stk. 3.

Hjælpen udgør 50 pct. Af prisen på et almindeligt standardprodukt af den pågældende art.

4.      Stk. 4.

Hvis det på grund af den nedsatte funktionsevne er nødvendigt med et forbrugsgode, der er dyrere end et almindeligt standardprodukt, eller hvis den nedsatte funktionsevne nødvendiggør særlig indretning af forbrugsgodet, betaler kommunen, jf. Stk. 1, de nødvendige merudgifter.

5.      Stk. 5.

Hvis forbrugsgodet udelukkende fungerer som et hjælpemiddel til at afhjælpe den nedsatte funktionsevne, betaler kommunen, jf. Stk. 1, de fulde anskaffelsesudgifter. Hjælpen kan ydes som udlån.

6.      Stk. 6.

Børne- og socialministeren kan i en bekendtgørelse fastsætte nærmere regler om

1. 1) afgrænsningen af de forbrugsgoder, der kan ydes hjælp til, og adgangen til genanskaffelse, og
2. 2) i hvilket omfang modtageren selv skal betale en del af udgiften til reparation og drift af et forbrugsgode.

Siger at denne lov ikke er over hold med min kørestol noget tid da den ikke kan. Dette her under dette er muskelsvind fonden også imod denne lov.

 og dette er ikke normalt at en krop skal gå totalt i stykker vis siger at alt fra nakken og ned går i stykker hvorfor ikke få stole til at passe til kroppen.

Vidt at dette alle med muskelsvind få men evald må ikke få det.

Det er vildt folk i job ikke må få en stol. Har ikke haft en til passet stol siden 2010 og alle mine el-kørestole har ikke være tilpasset nogen tid.

1. Støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk funktionsevne, når hjælpemidlet
   1. 1) i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne muskelsvind
   2. 2) i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet eller hjemmefra.
   3. 3) er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv.

About Author