I mine unge år så jeg altid op til Evald Krog. Han stiftede Muskelsvindfonden i 1971, hvor han som 27-årig jurastuderende blev foreningens allerførste formand – en post han holdt helt frem til 2016. Han har i mange, mange år været mit helt store forbillede og min største inspiration, set direkte ud fra en muskelsvinds-synsvinkel.

Evald Krog kaldte sin muskelsvind for “upraktisk”, men han nægtede at lade fysikken sætte en stopper for det, han ville. I dag tager jeg hans ord til mig: Muskelsvind er upraktisk, men det skal slet ikke stoppe mig i fremtiden! Jeg vil altid være en ægte “Evald-type”, der ruller frem i dette liv med oprejst pande.

Både for mig og min familie har Evald Krog haft en enorm betydning. Da vi fik muskelsvind ind i familien, var det ham, vi så op til. Jeg mødte Evald og kendte ham gennem en lang tid i fonden, og de mange gode samtaler, vi har haft, har lært mig utrolig meget, som jeg bruger i mit liv hver eneste dag.

Jeg vil takke ham for evigt. Hans ånd er altid i mine tanker, når jeg arbejder med muskelsvindpolitik. Jeg husker særligt i 2001, hvor jeg forærede ham et af mine egne malerier på Grøn Koncert. Faktisk er det Evalds skyld, at jeg i dag skriver mit navn bag på alt det kunst, jeg laver! Han gav mig troen på mit eget talent som kunstner.

Evald Krog skal huskes som et enestående menneske. Han var en iværksætter, en rollemodel, en ægte charmør og ikke mindst en person, der elskede musik, fest og farver. Han var en fantastisk stor personlighed, der har givet håb og inspiration til utallige mennesker – både med og uden muskelsvind.

Han beviste for os alle sammen, at man sagtens kan blive gammel, selvom man har muskelsvind. Evald Krog blev hele 76 år, og hans livsbekræftende rejse giver os andre mod på at kæmpe videre for vores ret til et godt og langt liv.

Tak for alt, Evald. Din inspiration lever videre i mig!

Hilsen,
Klaus Emilius (The Rolling Artist)