Evald K. Tager skarpt afstand fra retorikken om, at mennesker, der er omfattet af det specialiserede socialområde, skulle være skyldige i de økonomiske stramninger, der foregår ude i kommunerne.
Vi har gennem de seneste mange år set, hvordan kommunerne begrunder deres nedskæringer på socialområdet med manglende finansiering fra staten.
Det kan aldrig være den enkelte borger, der har behov for og et retssikkerhedsmæssigt krav på, at blive understøttet i hverdagen, der skal betale prisen for, at kommuner, regioner og stat ikke kan komme overens med den økonomiske fordeling. År for år har vi set en nedgang i antallet af bevilgede hjælperordninger. Vi ved, at flere og flere ikke får den nødvendige hjælp.
Danmark er et rigt land. Vi har midlerne til at sikre velfærd for alle i samfundet. Derfor opfordrer vi endnu engang til, at man ude i kommunerne og i staten finder løsninger, der skaber det rette økonomiske fundament for at varetage opgaven med at holde hånden under dem, der har mest behov. Kommunernes omkostninger til BPA-hjælperordninger er langt lavere end sammenlignende ordninger. BPA er en effektiv og stramt styret ordning, hvor overenskomst og ordentlighed er i højsædet. Sygefraværet er lavt. Vores ansatte handicaphjælpere betaler skat og indgår i det store økonomiske kredsløb.
Borgere med behov for personlig assistance er mennesker som alle andre. Vi tager uddannelser, har arbejde, familieliv, vi deltager i kulturelle tilbud, er politisk engagerede og bidrager til at opretholde samfundet. Vi er mennesker ikke udgifter. Retorikken om at være en udgift stemmer ikke.
