Historien om muskelsvind strækker sig over flere vigtige milepæle, hvor læger og forskere gradvist har kortlagt sygdommen:
- 1830: Sir Charles Bell giver en af de første rapporter om tiltagende muskelsvaghed hos drenge.
- 1836: Lægerne Conte og Gioja beskriver to brødre med en tiltagende svaghed, der begyndte i 10-årsalderen. Drengene udviklede senere generel svaghed og fortykkelse af muskelgrupperne (hvilket i dag kendes som Becker muskeldystrofi). Dengang troede mange dog, at der var tale om tuberkulose, og lægerne fik derfor ikke anerkendelse for opdagelsen.
- 1852: Dr. Edward Meryon beskriver i livlige detaljer en familie med fire drenge, som alle var ramt af betydelige muskelforandringer.
- 1868: Den franske neurolog Guillaume Duchenne kortlægger sygdommen grundigt og systematisk. Hans videnskabelige redegørelse er årsagen til, at den mest kendte form i dag kaldes Duchenne muskeldystrofi.
- 1987: Forskere identificerer endelig den genetiske årsag: genet og proteinet dystrofin, som mangler i musklerne.
- I dag: Det er nu muligt at finde arvelige former som SMA (spinal muskelatrofi) hos nyfødte via tidlig screening. Det giver mulighed for effektiv behandling, så børnene kan leve et godt liv.
Dette er den tidligste historie, vi kender til muskelsvind i verden. Som Klaus Emilius rigtigt påpeger, er denne lange historie og sygdommens natur netop den altafgørende grund til, at mennesker med muskelsvind har brug for hjælp til mange ting – samt kørestole og hjælpemidler – for overhovedet at kunne leve et selvstændigt og værdigt liv.
