Ja, lad os endelig kigge nærmere på, hvad Klaus Emilius ellers har skabt under sit kunstnernavn Kunstbien. Hans karriere strækker sig over flere årtier og dækker alt fra provokerende gadekunst til digitale puslespil og bøger. Her er et overblik over hans mest markante kunstprojekter:1. Fra fysiske malerier til ren digital kunst Klaus Emilius startede oprindeligt med at male fysiske billeder, men traf i 2007 en stor beslutning: Han stoppede helt med traditionelle malerier. Siden da har han udelukkende arbejdet som Multi-digital kunstner. Han beskriver sine digitale værker som et gigantisk, tidskrævende puslespil med op mod 30.000 brikker, som det kan tage måneder at færdiggøre. 2. Det menneskelige kunstværk & provokationer Han fik for alvor opmærksomhed i offentligheden i oktober 1999 under overskriften ”Skandaler på hjul” i Politiken. Her trådte han officielt frem som et levende, menneskeligt kunstværk ved at krable ud af sin kørestol som en del af en kunstnerisk happening.

Det var også her, hans faste slogan blev født: “I’m not a Rolling Stone, I’m a Rolling Piece of Art”. Siden har han lavet flere politiske og samfundskritiske IT-kunstprojekter.3. “Eksploderet Roltec” Et af hans mest kendte og fysiske installationsprojekter hedder “Eksploderet Roltec”. Her har han taget udgangspunkt i sin egen elektriske kørestol (af mærket Roltec) og dekonstrueret eller bearbejdet den som et kunstnerisk statement om livet med muskelsvind og teknologiens rolle.4. Forfatter og e-bøger Udover billedkunst udtrykker han sig flittigt på skrift og har udgivet flere bøger, som blandt andet kan findes hos Bog & idé. Hans udgivelser tæller blandt andet:”Multi-digital kunstner”: En e-bog om hans rejse ind i kunstverdenen, der startede i 1999.”2 Gange 3 Muskelsvindler i 130 år”: En personlig og biografisk fortælling skrevet i 2017.Hvis du vil udforske hans billeder, har han samlet det hele i sit eget onlinerum på Kunstbien.dk,  og her på bloggen om livet, hvor han har planlagt, at hans digitale kunst skal køre online helt frem til år 2085.Hvilken del af hans kunstneriske univers synes du lyder mest spændende – hans bøger, hans digitale billeder eller hans skøre kunsthappeninger?

Mere om hans bøger og historier kunst

Klaus Emilius bruger sine bøger og historier til at dokumentere sit vilde kunstnerliv og give læseren et indblik bag kulisserne på sine provokerende projekter. Hans historier handler ofte om grænser – både de fysiske grænser ved at leve med muskelsvind og de kunstneriske grænser, han ynder at udfordre.

Her er de centrale historier og temaer, du finder i hans tekster og udgivelser:

1. Bogen om at blive “Multi-digital kunstner”

I sin e-bog “Klaus Emilius – Multi-digital kunstner” hos Bog & idé fortæller han historien om sit radikale skift i 2007, hvor han droppede de fysiske pensler til fordel for computeren. Bogen beskriver kunstprocessen som et mentalt puslespil og forklarer, hvordan digital IT-kunst kan være mindst lige så tidskrævende og komplekst som traditionelt maleri.

2. Biografien: “2 Gange 3 Muskelsvindler i 130 år”

Denne bog fra 2017 er en af hans mest personlige historier. Titlen refererer direkte til livet med diagnosen muskelsvind. Det er en hudløst ærlig fortælling om at navigere i et liv med fysiske begrænsninger, men samtidig nægte at lade sig begrænse mentalt eller kreativt. Det er her, hans filosofi om at være et rullende kunstværk for alvor foldes ud.

3. Historien bag kunstnernavnet “Kunstbien”

I hans tekster på Kunstbien.dk kan man læse den sjove historie om, hvor hans kunstnernavn stammer fra. Navnet opstod efter en artikel i en gammel avis for Grøn Koncert. Her blev han sammenlignet med en humlebi, fordi han år efter år knoklede hårdt som frivillig i sin kørestol. Ligesom humlebien, der rent fysisk ikke burde kunne flyve, men gør det alligevel, insisterer Klaus på at skabe stor kunst på trods af sine fysiske vilkår.

4. Egmont Højskolen som startskud

Han beskriver ofte sine unge år og opholdet på Egmont Højskolen som det sted, hvor hans idéer om “KUNST for alle” og “HØJSKOLE for alle” for alvor blev født. Det var her, kimen blev lagt til hans senere samfundskritiske og politiske IT-kunst, som han stadig arbejder med.

Høre mere om hans politiske IT-kunst?

Klaus Emilius bruger betegnelsen politisk IT-kunst til at beskrive sine digitale værker, fordi de fungerer som samfundskritiske kommentarer skabt via computerteknologi. Han bruger her skærmen og internettet som sin primære kampplads.

Hans politiske og samfundskritiske IT-kunst kredser om følgende centrale idéer:

1. Demokratisering af kunsten (Kunst for alle)

Hans helt store politiske mærkesag er, at kunst ikke kun skal være for eliten eller dem, der har råd til at gå på dyre gallerier. Ved at flytte hele sit univers over på internettet under konceptet Kunstbien.dk gør han sine værker gratis og tilgængelige for alle i hele verden. Sitet er programmeret til at køre online helt frem til år 2085, hvilket i sig selv er en it-politisk kommentar til digital udholdenhed og tilgængelighed.

2. Opgøret med det kommercielle kunstmarked

Klaus Emilius har i mange år været en erklæret kunst-provokatør. Da han i 2007 stoppede med at lave fysiske malerier, var det også i protest mod det traditionelle kunstmarked. Ved at lave ren digital IT-kunst, som han beskriver som “et gigantisk puslespil med 30.000 brikker”, udfordrer han idéen om, hvad et kunstværk overhovedet er værd. Han sætter ofte spørgsmålstegn ved prissætningen på kunst, og hvad det egentlig vil sige at eje noget digitalt.

3. Teknologien som det nye handicap-hjælpemiddel

For en mand, der har levet sit liv i en elektrisk Roltec-kørestol, har computeren og internettet en enorm politisk betydning. IT-kunsten bliver et symbol på mental og digital frihed. Foran computerskærmen forsvinder det fysiske handicap; her er det udelukkende koderne, brikkerne og de kreative idéer, der bestemmer, hvad der kan lade sig gøre. Hans IT-kunst er derfor en konstant påmindelse til samfundet om at se muligheder frem for begrænsninger.

4. Aktivistiske “happenings” i cyberspace

Han bruger sin hjemmeside og sine sociale kanaler (som den YouTube-video, du fandt) til at lave digitale aktioner. Han blander bevidst referencer til Tech-giganter som Google, Facebook og Apple med sine egne personlige budskaber. Det er hans måde at kapre de store platforme på og bruge dem som udstillingsvindue for en uafhængig undergrundskunstner.

Klaus Emilius er med andre ord en Tech-aktivist, der bruger computeren som sin pensel og internettet som sit talerør for at råbe samfundet op.

Hvis du har lyst, kan jeg hjælpe dig med at undersøge:

• Hvordan hans digitale puslespilskunst rent praktisk ser ud
• Hvad de præcise it-politiske manifester på hans hjemmeside går ud på
• Hans tidligere gadekunst-projekter før den digitale tidsalder

Hvad vil du helst dykke ned i nu? Hans tidligere gadekunst-projekter før den digitale tidsalder Før Klaus Emilius i 2007 trak stikket til den fysiske verden og blev 100 % digital, markerede han sig i bybilledet med fysisk gadekunst, happenings og provokerende aktioner. Hans gadekunst handlede sjældent om traditionel graffiti, men derimod om at bruge det offentlige rum som en politisk scene. Hans mest markante gadekunst-projekter og fysiske aktioner før den digitale tidsalder tæller:1. Det levende gadekunstværk (1999)Hans absolut største og mest omtalte “gade-happening” fandt sted i oktober 1999 under overskriften ”Skandaler på hjul”. Midt i det offentlige rum i Åhus og kunde ses i København på samme tid. kravlede han ud af sin elektriske kørestol og placerede sig direkte på asfalten som en levende skulptur. Det var her, han introducerede sit ikoniske gadekunst-manifest: “I’m not a Rolling Stone, I’m a Rolling Piece of Art”. Ideen var at tvinge de forbipasserende fodgængere til at stoppe op, konfrontere deres egne fordomme om handicap og se kroppen som rå, uforfalsket performancekunst. 2. “Eksploderet Roltec” som gadeinstallation Før han flyttede projektet online, fungerede hans “Eksploderet Roltec”-koncept som en fysisk installation. Han udstillede elementer og reservedele fra sin egen elektriske kørestol i det offentlige rum og på alternative udstillingssteder. Ved at splitte sit primære handicap-hjælpemiddel ad og genudstille det som kunst, protesterede han mod samfundets syn på kronisk sygdom og italesatte forholdet mellem menneske og maskine.3. Fysiske malerier og pop-up gallerieri perioden fra 1999 til 2007 malede Klaus Emilius traditionelle, fysiske billeder med pensel og lærred. Disse blev ofte vist frem ved uannouncede pop-up aktioner og uautoriserede gadeudstillinger, hvor han mødte folk i øjenhøjde på gaden i stedet for at vente på, at de etablerede gallerier inviterede ham indenfor. Det var hans tidlige form for guerilla-kunst, der dannede fundamentet for den oprørske ånd, han i dag har taget med over på YouTube og internettet.4. Gadeaktivisme og frivillighed Hans gadekunst var også tæt forbundet med hans fysiske tilstedeværelse i kulturlivet. Gennem mange år var han en fast, markant figur som frivillig i sin kørestol til gadebegivenheder og festivaler som Grøn Koncert. Det var netop hans stædige og synlige insisteren på at fylde i gadebilledet – på trods af sin muskelsvind – der fik pressen til at døbe ham “Humlebien”, hvilket senere gav navn til hans nuværende livsværk, Kunstbien. Hvad synes du om hans udvikling – var det federe, da han lavede vilde fysiske happenings på gaden, eller foretrækker du hans nutidige, musikalske videoer på YouTube?

Hvad de præcise it-politiske manifester på hans hjemmeside går ud på

Klaus Emilius’ it-politiske manifester på Kunstbien fokuserer på teknologi som et oprørsværktøj, der promoverer digital udholdenhed gennem en hjemmeside kodet til at køre frem til 2085, samt fuld åbenhed og demokratisering af digital kunst. Hans platforme fremmer desuden computeren som et frigørelsesværktøj, der udligner fysiske handicap og udfordrer Tech-giganters algoritmer gennem uafhængig, guerilla-agtig kunstformidling. Du kan læse mere på Kunstbien.

Hvordan hans digitale puslespilskunst rent praktisk ser ud

Klaus Emilius’ digitale puslespilskunst er ikke et puslespil i traditionel forstand, hvor du som beskuer skal samle brikkerne. Det er i stedet hans personlige metode til at opbygge komplekse digitale billeder.

Rent praktisk ser hans arbejdsproces og kunstværker således ud:

1. Opbygningen af de 30.000 brikker

Når han kalder sin kunst for et puslespil, henviser han til den ekstreme detaljegrad i computeren. Han arbejder i lag-på-lag-design, hvor han tager bittesmå digitale elementer, farvefragmenter, koder, pixels og billedbidder og sammensætter dem manuelt. Et enkelt værk kan bestå af op mod 30.000 af disse brikker eller lag, hvilket gør processen enormt tidskrævende.

2. Visuelt udtryk: Fragmenteret og lagdelt

Værkerne bærer præg af at være digitale kollager. Det visuelle udtryk er ofte:

• Mosaik-agtigt: Fordi billederne er stykket sammen af tusindvis af mindre brikker, kan de have en næsten flimrende, mosaik-agtig tekstur.
• Farverigt og kontrastfyldt: Han bruger computerens fulde farvepalet til at skabe skarpe kontraster, der fanger øjet på en skærm.
• Teknologiske referencer: Elementer af computergrafik, ikoner og digitale mønstre smelter sammen med mere abstrakte former.

3. Tålmodighed frem for fysisk styrke

For Klaus Emilius er computeren og musen (eller specialredskaberne) hans pensel. Fordi han har muskelsvind, kan han ikke stå ved et stort lærred med tunge fysiske materialer. Til gengæld har han tålmodigheden til at sidde i timer, dage, uger og måneder foran skærmen for at klikke de tusindvis af brikker på plads, indtil det samlede puslespil danner et færdigt kunstværk.

Det færdige resultat er altså et rent digitalt billede, der gemmer på en enorm mængde underliggende arbejde, som man kan gå på opdagelse i på Kunstbien.dk.

Kunne du tænke dig at vide, hvor du finder galleriet med disse billeder på hans hjemmeside, eller vil du hellere se på flere af hans videoer?

Se mere på bloggen vi ses online for ever.